Hvis du ikke er tilfreds med de søde og plyssede dyr kan vi måske friste dig med et spil fodboldgolf. Et mix af fodbold og golf. Man kalder det også Fodgolf nogle steder.
Fodboldgolf fungerer ligesom golf men i stedet for golfbolde og golfkøller får du mulighed for at bruge dine ben som køller og fodbolde som golfbolde. Det gælder naturligvis om at få bolden i hul i så få slag som muligt. Bare rolig. Det er ikke golfhuller I skyder efter. I skyder efter nogle dræn-huller gravet af Bondemand Ole
Gården har 18 forskellige huller, ligesom en rigtig golfbane. Her stopper ligheden også for at spille på vores fodboldgolfbane er ikke det samme som golf / Mini-golf. Det her er mere udfordrende. Det er kun de allersejeste børn der kan klare banen.
Du behøver slet ikke betale entré for at spille fodboldgolf. Har du betalt entré til Farmparken (eller er overnattende gæst) har du fri adgang til fodboldgolf i sæsonen.